Hvorfor tale vi ikke sammen, og mødes, skal vi ikke høres eller spørges?

Hvorfor 'må' vi ikke, og for hvem må vi ikke - er vi ikke skabt ligeværdige med ansvaret for vores liv?

Hvem bliver vi eller er vi, når vi lever andres sandhed, udlever vi så ikke deres drømme? 

Når vi miste egen tilliden - hvem eller hvad mister vi så tilliden til? 

Vi lever det vi skaber, og skaber det vi lever. 

Hvem er vi, hvem er du, og hvad ønsker du at skabe, eller være medskaber af?

Når penge giver magt, men vi ikke stiller etiske, og moralske krav til penge og deres ophav, burde vi så give penge magt?

 (ved du hvem, og hvad du støtter med dine penge? hvis visionen drømmen for fremtiden er

sand og god, er det så nødvendig at tvinge den igennem)

Karma / universel etik: du, og dine skal være villig til at blive sat i det 'fængsel' du har konstrueret, til- eller sætter andre i. 

Du som ikke mener at have en Gud, eller Guder (de eller 'det' som vil dig det gode) i dit liv, måske tror og tilbeder du ’det’ ikke, fordi ’det’ er usynlige for dig, fordi du aldrig har set 'det'.

Hvordan kan du så tilbede, og underkaste dig, hjælpe til med at manifestere – en fortælling om ’en virus’ noget ondt, selvom du aldrig har set den,

det som er i verden, er det du åbner dig for, det du lukker ind, og accepterer. Hvorfor accepterer et liv i skyld, skam og frygt.... et liv begrænset af andres løgne, et liv i deres illusion.